Maxi Zoo
Online markedsportal
Maxi Zoo er kendt som en markedsledende detailkæde i Danmark og i store dele af Europa. Virksomheden er en del af den tyske Fressnapf koncern og er i kraftig vækst med 1.400 butikker på internationalt plan. Kæden har fokus på B2C markedet med direkte salg fra fysiske butikker samt online handel fra deres webshops.
Udfordring
Maxi Zoo kom til os med et ønske om at kunne fastholde og tiltrække nye kunder i et koncept, som skulle hænge sammen med den eksisterende forretning og samtidig være en gratis service. Det skulle være service, som var super nem at bruge og som ville blive anvendt af de mange besøgende og kunderne på Maxizoo.dk.
Løsning
Idéen og konceptet blev en markedsportal udviklet i et responsivt design og på et Umbraco fundament. Markedsportalen indeholder salgsannoncer for kæledyr, som vi kender det fra f.eks. Den Blå Avis. I modsætning til lignende portaler er det gratis at annoncere og det er f.eks. ikke et krav, at man har handlet hos Maxi Zoo. Det responsive design sikrer en optimal brugeroplevelse og navigation på markedsportalen, uanset om brugerne kommer fra mobil, tablet eller desktop. Brugerne af markedsportalen eksponeres for ugens tilbud til kæledyr i webshoppen maxizoo.dk og kan således gå direkte til shoppen og handle. De eksponeres ligeledes for tilbud om at følge Maxi Zoo på de sociale medier, hvilket giver virksomheden god mulighed for at fastholde og tilfredsstille kundernes behov løbende.
Socialt og lokalt på 5 min
På blot 5 min. kan brugerne oprette en gratis salgsannonce, få den eksponeret på de sociale medier og over for alle maxizoo.dk's besøgende. Afslutningsvis kan de printe annoncen ud i forskellige formater og størrelser til ophængning i lokalområdet.