Adax
Brand og Ecommerce univers
Udfordring
ADAXs udfordringer var en stigende konkurrence i markedet, og at de ikke selv var repræsenteret med hele deres sortiment på nettet. De ønskede at forbedre forhandlernes muligheder ved, at de kunne anvende ADAX webshop, som et in-store inspirationskatalog til kunder, som ikke lige have fundet det rette produkt hos de enkelte forhandlere. Dernæst ønskede ADAX at komme i mere direkte dialog med deres kunder og tilbyde dem mulighed for online køb af alle deres designprodukter eller nemt at kunne finde nærmeste forhandler.
ADAX har et godt forhandler netværk, som man ikke ønskede at presse, og de havde brug for at finde en løsning på, hvordan man kunne etablere sig med e-handel, uden at skabe en intern forhandler konflikt, men samtidig øge salget og indtjeningen.
Løsning
ADAX gik sammen med E-handelsbureauet Wølund og Wraae om at designe og udvikle en webshop, der skulle danne fundamentet for kundestrategien og forhandlerstrategien. Webshoppen er i dag et kompromisløst samspil mellem deres brandunivers og den nye købsoplevelse, som kunderne nu tilbydes på shop.adax.dk, uanset om de er online kunde på mobil, tablet eller almindelig computer, eller om de er kunde i en forretning, hvor de sammen med en ekspedient leder efter inspiration.
Vi har udviklet, implementeret og designet en ny B2C strategi og B2C webshop for ADAX. Løsningen er en inspirerende købsoplevelse og brandunivers på fundamentet af en Dynamicweb Ecommerce løsning med automatisering af arbejdsprocesser i en Microsoft Dynamics C5 integration og bagvedliggende ERP. Vi har hjulpet ADAX med udvikling af en helt ny B2C strategi, som skulle understøtte salget hos alle ADAXs forhandlere.
Resultat
Adax har fået forbedret købsoplevelsen og fået moderniseret sin online strategi og online brandunivers. Denne løsning sikrer en større direkte købsoplevelse henvendt til B2C segmentet. Samtidig imødekommes forhandlernes behov for et nyt in-store inspirationskatalog, som er opdateret med de nyeste designs og en potential forhandler konflikt er derved afværget.
Gennem automatisering er der gjort besparelser på de manuelle arbejdsprocesser. Dernæst har processen haft en rigtig god overgang til en online B2C strategi, som har skabt et online show room for de mere end 500 forhandlere. Det forretningsmæssige mål er blevet indfriet og vi er sammen med Adax stolte over at kunne konstatere følgende resultater:
- 53 % stigning i den gennemsnitlig ordrestørrelse
- Større fastholdelse og mere gensalg
- God overgang fra B2B til B2C
- Imødekomme en forhandlerkonflikt gennem samarbejde med forhandlere