E-commerce case

JO Safety & SIS Group

Magento 2 || B2B || B2C || Design & UX || Udvikling || Integration
Case Josafety Devices Min

Koncernløsning i verdensklasse med fokus på international vækst!

 

JO Safety kommer til Wølund & Wraae med et mål om at revitalisere virksomhedens samlede e-commerce setup – B2B, B2C og B2G. Selvom denne case tager udgangspunkt i den specifikke e-commerce-løsning, vi udvikler til JO Safety, står løsningen ikke alene.

JO Safety er en del af SIS Group – en koncern bestående af fem virksomheder. For SIS Group er det afgørende at få en e-commerce-løsning, som nemt kan implementeres på tværs af koncernen, og som samtidig er målrettet de markeder og lande, virksomhederne opererer i – både nu og i fremtiden.

Med Magento 2 som fundament får JO Safety og SIS Group en international løsning med fokus på høj performance, enkel konfigurering af komplekse produktsortimenter og skræddersyede kunderejser. UX fundamentet er unikt og intuitivt og understøtter effektivt de forskellige målgrupper, som koncernen retter sig mod.

Løsningen er yderligere integreret med Relewise, Pimcore Enterprise (PIM) og Microsoft Dynamics 365 Business Central (ERP), hvilket giver koncernen et kraftfuldt og fleksibelt setup. Disse værktøjer gør det muligt for JO Safety og SIS Group at åbne op for uendelige vækstmuligheder og drive en intelligent e-commerce-platform, der både optimerer salget og forbedrer kundeoplevelsen.

Mød JO Safety

Sikkerhed i hverdagen med fokus på de højeste standarder

 

Case Josafety 1 Min

JO Safety er specialister i sikkerhedsløsninger og tilbyder et omfattende udvalg af produkter, der gør arbejdspladser sikrere og mere effektive. Med et fokus på kvalitet og funktionalitet leverer JO Safety alt fra advarselsskilte og sikkerhedsmærker til førstehjælpsudstyr og skridsikre gulvmærker – produkter, som mange af os ser og bruger hver dag, når vi bevæger os gennem offentlige bygninger, på arbejdspladser eller i produktionsmiljøer.

Virksomheden skaber værdi for deres kunder ved at sikre, at alle sikkerhedsprodukter opfylder de højeste standarder og er lette at implementere i forskellige arbejdsmiljøer. Uanset om det handler om at tydeliggøre flugtveje med skiltning, markere farlige områder med advarselsbånd eller sikre medarbejdere med personlige værnemidler, sørger JO Safety for, at deres kunder kan fokusere på deres kerneforretning
med visheden om, at sikkerheden er i top.

Gå på opdagelse i sikkerhedsløsninger til arbejdspladser hos JO Safety

Derfor går JO Safety til Wølund & Wraae

Målet er at øge omsætningen internationalt på tværs af koncernens virksomheder

 
 

Case Josafety 11 Min

JO Safety og SIS Group kommer til Wølund & Wraae med et klart mål: At flytte JO Safety over på en e-commerce-platform, som både kan løfte virksomheden og demonstrere, at JO Safety er de absolut bedste inden for sikkerhedsløsninger i deres branche. Samtidig ønsker de friheden til at arbejde digitalt uden begrænsende bindinger.

JO Safety efterspørger et samarbejde, hvor vi i fællesskab lægger grundstenen for den digitale strategi, der både samler koncernen og støtter den enkelte virksomheds ambitioner om øget vækst.

Derudover har JO Safety behov for en avanceret og fleksibel e-commerce-platform, der nemt kan optimeres uden konstant at skulle investere i dyre opgraderinger eller specialudviklede funktioner.

Case Josafety 2 Min (1)

JO Safety ønsker derfor en platform:

  • Hvor stærk performance er i fokus
  • Som bygger på den højeste grad af fleksibilitet
  • Der gør det let at sammensætte inspirerende kunderejser
  • Som sikrer korrekt berigelse af produkter via effektiv databrug
  • Som rummer uendeligt mange vækst- og udviklingsmuligheder
  • Der understøtter en international B2B-, B2C- og B2G-løsning med mulighed for integrationer til de tredjepartssystemer og funktioner, som JO Safety og koncernen har brug for – nu og i fremtiden.

Læs med og få indsigt i, hvordan en Magento 2 beriger en koncernløsning

Løsning & resultat

Multibrands i et multinationalt setup med Magento 2

Case Josafety 3 Min

JO Safety og SIS Group har fået en avanceret og lynhurtig koncernløsning bygget på Magento 2, som både giver de enkelte virksomheder i koncernen mulighed for at vokse i deres eget tempo og tillader koncernen at arbejde:

  • På tværs af 5 forskellige brands
  • På tværs af 5 forskellige domæner
  • På tværs af 5 forskellige designs og identiteter
  • På tværs af flere sprog og de lande, det enkelte selskab henvender sig til med mulighed for betaling med forskellige valutaer.

Og fordi JO Safety har bygget deres forretning op omkring et komplekst produktsortiment, er en stærk visuel tilgang til personaliserede kunderejser en afgørende faktor i relationen til virksomhedens kunder.

UX-fundamentet er således udviklet til at imødekomme JO Safetys mange kundetyper og til at være topmoderne med brugervenlige konfigurationsmuligheder som en del af købsoplevelsen.

Case Josafety 4 Min

Et vigtigt mål er også at strømline den interne håndtering af sortiment og content på tværs af CMS og e-commerce, så storytelling og detaljerede produktbeskrivelser præsenteres skarpt og præcist for hver kundetype.

Med Magento 2 som platform har JO Safety nu et optimeret og lynhurtigt e-commerce-setup med et 100 % fleksibelt fundament:

  1. Som rummer B2B, B2C, B2G og CMS i én og samme platform.
  2. Som understøtter øget konvertering ved at skabe en førsteklasses kundeoplevelse og minimere afvisningsprocenten – og dermed hjælpe virksomheden med at nå deres vækstmål.
  3. Som sikrer, at alle produkter beriges korrekt med præcise data, hvilket gør det nemt at finde, sammensætte og købe produkter. Og som internt i koncernen sikrer, at data på samtlige kunder altid er opdaterede, og at proceduren for dataindsamling er ensartet og konsistent.

I tæt samarbejde med JO Safety og SIS Group har vores team hos Wølund & Wraae leveret design af den komplette e-commerce-platform.

Arkitektonisk har vi nedbrudt, redesignet og optimeret alt fra hastighed til performance, samtidig med at vi har arbejdet med integrationer til PIM-systemet Pimcore Enterprise, anbefalingsmotoren Relewise og ERP-systemet Microsoft Dynamics 365 Business Central.

Og fordi JO Safetys produktstruktur er yderst kompleks, har vi skabt en løsning, hvor den enkelte kunde nemt og intuitivt kan konfigurere skilte og sikkerhedsløsninger.

Ydermere favner den nye digitale e-commerce-løsning en koncernstruktur og en international struktur. Løsningen omfavner således flere niveauer, som alle spiller sammen med den ERP- og PIM-løsning, vi har hjulpet JO Safety og SIS Group med at udpege, implementere og sætte i drift.

Læs med og få et indblik i lidt af alt dét, et ERP- og PIM-system kan

En hurtigere og nemmere købsproces!

Få fuld kontrol over lager og priser med ERP-data

Virksomheder anvender typisk et ERP-system til at styre indkøb, prisstrukturer, kundeløsninger, kundespecifikke priser, sortimenter, fragtaftaler, leveringsadresser og lagerbeholdninger.

Med integrationen til ERP-systemet Microsoft Dynamics 365 Business Central kan 
JO Safety nu trække direkte dataopdateringer om indkøb, lagerstatus og kundespecifikke priser via en integration mellem Microsoft Dynamics 365 Business Central og Magento 2.

Kundespecifikke sortimenter og priser spiller ofte en stor rolle ved salg til forhandlere, der sælger JO Safetys produktsortiment gennem deres egne webshops eller fysiske butikker. Forhandlere med individuelle prisaftaler og kontrakter kan tilgå deres unikke pris-setup ved login på JO Safetys e-commerce løsning.

Derudover har JO Safety integreret en ordrefunktion, som automatisk sender kundernes ordrer fra Magento 2 direkte til Microsoft Dynamics 365 Business Central – en automatisering, der letter virksomhedens arbejdsgange betydeligt.

Case Josafety 5 Min

AI-drevet oversættelse og strømlinet produktberigelse

 
 

Case Josafety 6 Min

Pimcore Enterprise giver JO Safety fuld kontrol over deres produktsortiment

JO Safety arbejder med et komplekst produktsortiment inden for sikkerhedsløsninger og skiltning. For at kunne håndtere denne kompleksitet på tværs af sprog, markeder og produktkategorier vælger vi at anvende Pimcore Enterprise som deres PIM-system.

Med Pimcore Enterprise kan JO Safety præsentere deres produkter på en visuelt indbydende måde, som er let for kunderne at forstå, og som effektivt taler til den enkelte kunde i købsprocessen.

Pimcore Enterprise gør det muligt for JO Safety at automatisere deres produktberigelse og håndtering, så de hurtigt kan opdatere deres produktsortiment og præsentere det i høj kvalitet. Pimcore giver ikke kun en strømlinet proces, men sikrer også, at produkterne fremstår skarpe med præcise beskrivelser og relevant data på tværs af sprog og landegrænser.

 

AI-drevet oversættelse med DeepL

En stor fordel ved Pimcore Enterprise er integrationen med DeepL, som sikrer AI-drevet oversættelse af alle produkter og indholdssider. For JO Safety betyder det, at de nu kan præsentere deres produkter på flere sprog uden at gå på kompromis med kvaliteten af oversættelserne.

DeepL's AI sørger for, at indholdet bliver oversat præcist og nuanceret, hvilket sikrer en professionel og sammenhængende præsentation, uanset hvilket marked produkterne vises på.

Case Josafety 7 Min

Fordele ved Pimcore Enterprise som PIM-system

  • Effektiv produktberigelse
    JO Safety kan hurtigt oprette og berige produkter med relevante data og billeder.
  • Centraliseret produktstyring
    Alle produktdata opbevares ét sted, hvilket gør det nemt at administrere og opdatere informationer på tværs af platforme og markeder.
  • Automatiserede oversættelser
    AI-drevet oversættelse via DeepL gør det nemt at opdatere produkter og indhold på flere sprog samtidigt uden at miste kvalitet.
  • Multikanal-synkronisering
    JO Safety kan styre produktinformation på tværs af flere kanaler, hvilket sikrer, at kunderne får konsistente og opdaterede oplysninger uanset, hvor de ser produkterne.
  • Bedre produktpræsentation
    Billeder, beskrivelser og storytelling integreres i én samlet løsning, som sikrer, at produkterne præsenteres visuelt stærkt og letforståeligt.
  • Tilpasning til forskellige markeder
    Pimcore Enterprise gør det muligt at tilpasse produktpræsentationer til forskellige sprog, valutaer og lokale krav, hvilket er afgørende for JO Safetys internationale vækst.

Relewise som strategisk anbefalingsmotor og søgesystem for JO Safetys e‑commerce-løsning

Case Josafety 8 Min

Relewise er implementeret som en central del af JO Safety’s e-commerce-løsning og fungerer både som en avanceret anbefalingsmotor og et dynamisk søgesystem. Fordelene ved at anvende Relewise er mange, især fordi løsningen tillader, at vi har tilføjet en ekstrem fleksibel, hvilket imødekommer JO Safety's ønske om 100 % frihed til selv at skabe sider og oplevelser for deres kunder.

Med Relewise kan JO Safety nemt og hurtigt integrere anbefalinger og søgefunktioner på alle typer sider – lige fra forsiden og produktsider til kategorisider og indholdssider i CMS’et. Denne fleksibilitet giver JO Safety fuld kontrol over, hvordan produkter og løsninger præsenteres, og gør det muligt at fremhæve relevante produkter, som kunderne kan have behov for at fuldende deres sikkerhedsløsninger eller skiltning med.

Case Josafety 9 Min

Fordele ved salgsoptimering med Relewise

  1. Personlige produktanbefalinger
    Relewise leverer skræddersyede produktanbefalinger baseret på kunders tidligere søgninger og adfærd på sitet, hvilket øger relevansen og skaber bedre.
  2. Øget konverteringsrate
    Ved at præsentere produkter, som er relevante for kunderne, bidrager Relewise til at øge salget og reducere afvisningsprocenten.
  3. Strategisk produktplacering
    JO Safety kan selv bestemme placeringen og rækkefølgen af produkter baseret på kundernes adfærd, hvilket gør det muligt at skabe målrettede kampagner og
    fremhæve bestemte produkter.

Automatisk produktpræsentation til forskellige kundetyper

Relewise kan også automatisk pushe udvalgte varer til forskellige kundetyper, som f.eks. B2B, B2C og B2G, baseret på deres adfærd. Dette kaldes også for merchandising, hvor produkter placeres strategisk på sitet for at påvirke kundens bevægelsesmønstre og købsvaner.

Ved at præsentere varer på de rette steder, på tværs af sprog og lande, kan JO Safety skabe en personaliseret oplevelse, der matcher de lokale behov og præferencer for hver målgruppe.

Case Josafety 10 Min

Søgefunktionalitet med Relewise

Udover at fungere som anbefalingsmotor, tilbyder Relewise også gode søgemuligheder. Med fuldsøgningsfunktionaliteten kan JO Safetys kunder nemt finde præcis de produkter, de leder efter.

Søgemotoren kan personaliserer resultaterne baseret på tidligere søgeadfærd, hvilket forbedrer relevansen og hurtigheden af søgeresultaterne, og dermed skaber en mere effektiv og tilfredsstillende købsoplevelse.

Ønsker du en mere viden om Relewise, er vi kun et opkald væk!