Senior ecommerce projektleder søges
Wølund & Wraae søger en erfaren projektleder, som kan hjælpe med at styre kunderne. Disse er udelukkende større virksomheder med fokus på ecommerce. Vi søger en person, som kan sparre med kunder på et både teknisk og forretningsmæssigt niveau. Og som kan hjælpe dem med at finde de rigtige løsninger - i tæt samarbejde med de forskellige teams.
Wølund & Wraae er et full-service ecommerce bureau/konsulenthus, der tilbyder rådgivning, design, udvikling og optimering af større ecommerce løsninger. Vi anvender forskellige værktøjer og platforme for at kunne tilbyde kunderne de bedst mulige løsninger til deres ambitioner og setup.
Hvis du kan lede et team og styre store ecommerceprojekter fra start til slut, kan vi tilbyde dig det mest kompetente udviklingsteam af seniorudviklere og designere med 10+ års erfaring. Alle i teamet er meget selvstændige, selvkørende, dedikerede og fleksible. Dette gør hverdagen sjovere, og gør at vi alle kan fokusere på kunderne. Vi forventer, at du har mange års bureauerfaring med især ecommerce projekter og at du brænder for at have det tekniske overblik og indsigt i alle projekter. Du har let ved at styre og igangsætte opgaver og projekter og er samtidig systematisk i din opfølgning på kunder og på teamet. Du er god til at identificere mulige udfordringer og er god til hurtigt og proaktivt at håndtere udfordringer, eventuelt sammen med teamet, kunden, kundens andre samarbejdspartnere eller kundens in-house team.
Wølund & Wraae har brug for en projektleder, som kan:
- Sikre at alle kunder får den rette rådgivning af dig eller af teamet
- Sikre at opgaver bliver beskrevet, estimeret og leveret af dig og af teamet
- Sikre at vi holder vores aftaler i forhold til tid, økonomi og kvalitet
- Være med til at optimere vores processer og til at skabe overblik
- Sikre en god stemning hos kunderne og hos teamet
- Sikre at vi skaber værdi med det, vi laver
Wølund & Wraae tilbyder det mest fleksible arbejdsliv:
- Du vil være den del af øverste ledelsesteam på i alt 3 personer
- Du vil få indflydelse på strategi, processer, metoder og setup
- Du vil skulle lede et hold af meget selvkørende senior profiler
- Du vil skulle arbejde med de mest erfarne tekniske arkitekter, udviklere og designere
- Du kan arbejde, hvor du vil - hjemmearbejdsplads / kontor i København/Viborg
- Du får masser af ansvar og gode muligheder for at påvirke din arbejdsdag
- Mulighed for faglige udfordringer og personlig udvikling
- Hyggeligt og afslappende miljø
- Alle vores kunder er venlige og har fuld fokus på opgaven og ambitionerne
- Vi ønsker ikke overarbejde og har fleksible arbejdstider
Lyder ovenstående som en fantastisk mulighed for dig, så send et link på din LinkedIn profil eller CV til henning@wogw.dk. Har du spørgsmål til stillingen så ring på 28 18 98 43.