E-commerce projektkoordinator

 

Spændende stilling med bredt ansvarsområde – er det dig?

Wølund & Wraae søger en dygtig projektkoordinator, som kan hjælpe med at styre kunderne. Disse er udelukkende større virksomheder med fokus på e-commerce.  Du er en holdspiller, som gerne tager ansvar og har overblikket og evnen til at eksekvere i en travl hverdag. Du får en vigtig koordinerende rolle i vores e-commerce team, hvor du skal være med til at samle løse ender, sikre sammenhængskraft og fremdrift i vores projekter.

Wølund & Wraae er et full-service e-commerce bureau/konsulenthus, der tilbyder rådgivning, design, udvikling og optimering af større e-commerce løsninger. Vi anvender forskellige værktøjer og platforme for at kunne tilbyde kunderne de bedst mulige løsninger til deres ambitioner og setup. 

Hvis du kan samle trådene og styre store e-commerce projekter fra start til slut, kan vi tilbyde dig det mest kompetente udviklingsteam af seniorudviklere og designere med 10+ års erfaring. Alle i teamet er meget selvstændige, selvkørende, dedikerede og fleksible. Dette gør hverdagen sjovere, og gør at vi alle kan fokusere på kunderne. 

Vi forventer, at du har bureauerfaring med især e-commerce projekter og at du brænder for at have det samlede overblik og indsigt i alle projekter. Du har let ved at styre og igangsætte opgaver og projekter via Jira og Trello og er samtidig systematisk i din opfølgning på kunder og på teamet. Du er udadvendt og har nemt ved at kommunikere på skrift og i tale, og er god til hurtigt og proaktivt at håndtere udfordringer, eventuelt sammen med projektets interessenter. 

 

Hvad vi ønsker af dig.

Wølund & Wraae tilbyder det mest fleksible arbejdsliv:

  • Sikre at vi holder vores aftaler i forhold til tid, økonomi og kvalitet
  • Sikre en løbende kommunikation til alle interessenter i projektet
  • Kommunikere selvsikkert på skrift og i tale på flydende dansk og engelsk
  • Arbejde selvstændigt og systematisk
  • Samarbejde organisatorisk

 

Et fleksibelt arbejdsliv.

Wølund & Wraae tilbyder det mest fleksible arbejdsliv:

  • Du vil skulle styre et hold af meget selvkørende senior profiler
  • Du vil skulle arbejde med de mest erfarne tekniske arkitekter, udviklere og designere
  • Du kan arbejde, hvor du vil - hjemmearbejdsplads / kontor i København / Viborg
  • Du får masser af ansvar og gode muligheder for at påvirke din arbejdsdag
  • Mulighed for faglige udfordringer og personlig udvikling
  • Hyggeligt og afslappende miljø

 

Sådan ansøger du – og får svar på dine spørgsmål

Ansøgning + CV kan sendes til jbr@wogw.dk. Skriv venligst ”Vedr. stillingsopslag til e-commerce projektkoordinator” i emnefeltet.

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt og indkalder løbende til samtale. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior E-commerce Project Manager Jan Bech Rounborg på jbr@wogw.dk eller 27 58 68 05.

Det afgørende er ikke din uddannelse, men din indstilling og praktiske erfaring.