Spørg dine kunder om deres mening og få større omsætning i din webshop
Hvornår har du sidst spurgt dine kunder om deres mening? Det er vigtigt, at man som webshopejer ved, hvem ens kunder er og hvad de lægger vægt på, når de køber varer i ens webshop. Derfor har vi designet en kundeundersøgelse, der sikrer dig værdifuld viden om dine kunders krav og forventninger. Viden som du hurtigt og omkostningseffektivt kan omsætte til forbedringer på din webshop.
Kundeundersøgelsen tager udgangspunkt i ca. 1.500 tilfældigt eksisterende udvalgte kunder i webshoppen. Vi kortlægger blandt andet kundernes køn, alder, bopæl og online indkøbsadfærd og foretrukne mediekanaler. Derudover kortlægger vi kundens indtryk, tilfredshed og ønsker i forhold til varesortiment, oplevelse af webshoppen samt deres loyalitet.
Kundeundersøgelsen retter sig mod webshop ejere, der ønsker at vide, hvilke krav og forventninger kunderne har til webshoppens fremtidige udvikling. Når du ved, hvad dine kunder forventer af din webshop, er det nemmere at sammensætte det rigtige varesortiment og den rigtige kundeservice.