Bliv konkurrencedygtig inden internetkæmperne kommer
Europæiske e-handelsvirksomheder har kun et par år til at forberede sig på internetkæmpernes indtræden. I følge nyhedsmagasinet Mandag morgen, vil den velkendte e-handelsgigant Amazon, om blot få år, ikke være den eneste multistore, som vil konkurrere hårdt på udbud, pris og billig leverance som vigtigste konkurrenceparameter. Amazon sidder i dag på 26 % af al e-handel i USA og 6 % globalt.
På begge sider af Atlanten vil e-handelsgiganterne Amazon og Kinas nu børsnoterede Alibaba være repræsenteret med de bedste priser og hurtig og gratis levering. Amazon dominerer i USA og Alibaba i Østen, hvor Alibaba Group står for over 60 % af alle pakker, der leveres i Kina. Ifølge digital rådgiver Natasha Friies Saxberg har man 2 valg. Enten indgår man partnerskab, så ens produkter kommer med på deres lager, solgt og distribueret fra deres platform. Alternativt kan man forsøge at differentiere sig på ikke skalerbare ydelser, såsom kundeservice og købsoplevelsen. Selvom man ikke vil være med på for eksempel Amazons distributionsplatform, kan ens produkter stadig sælges gennem 3. parts distributionskanaler og findes på Amazon ved produktsøgning.
kilde: Mandag morgen
BEST IN CLASS - STYRK KONKURRENCEEVNEN
Vil man være med i konkurrencen om nye kunder, er det nu, at alle sejl skal sættes til. Vi bør tænke i at udnytte den viden om vores målgruppes adfærd og interesse, som vi har liggende gemt i vores forretning. Med den viden, som vi kan indsamle i dag, kan vi faktisk være Best in Class i forhold til de store og skabe en mere personlig, tæt og skræddersyet købsoplevelse og efterfølgende bruge den til at ramme kunden mere præcist ift. nye behov. Alt dette skal ikke skabe flere medarbejdere eller omkostninger. Automatiseringen nedbringer derimod omkostningerne og øger virksomhedens konkurrencevne.
Her kan du hente hjælp og rådgivning
Har du brug for rådgivning om e-handel og opbygning af kundeloyalitet eller generelt om e-handelsløsninger, kan du kontakte vores digitale rådgiver:
Henning Wraae
Digital rådgiver
+45 28 18 98 43
henning@wogw.dk